HAVIA

HAVIA er en anlægsgartnervirksomhed med speciale i landskabsarkitektur og udendørs vedligeholdelse samt en dedikeret indsats for at forbedre biodiversitet. De hjælper virksomheder i Danmark og Norden med deres udendørs arealer, og tilbyder en skov af forskellige grønne services fra anlægsarbejde til grøn drift.

HAVIA, landskabsarkitektur,

En skov af grønne løsninger

HAVIAs tilgang er dybt rodfæstet i et ønske om at skabe levende grønne miljøer. Ved hjælp af erfaren ekspertise inden for plantekendskab og landskabsarkitektur, arbejder de på at integrere naturen tættere på mennesker, både i urbane og erhvervsmæssige kontekster. Deres arbejde spænder fra design af rekreative områder og atriumgårde til parker, udeområder for virksomheder, snerydning og grøn drift af områderne.

Fordelene ved at samarbejde med HAVIA er de skræddersyede løsninger og den personlige kontakt. HAVIA sikrer altid én kontaktperson på projektet, som har det samlede overblik og kender projektet fra A-Å. De tilbyder teknisk ekspertise i alt fra detaljerede landskabstegninger til miljøvenlige vedligeholdelse, der minimerer CO2-udledningen og understøtter sundere lokale økosystemer.

landskabsarkitektur,

Virksomhedens grønne visitkort i hele Nordeuropa

De bidrager til at gøre virksomhedsarealer til grønne visitkort, der ikke kun tiltrækker biodiversitet, men også tjener som et billede af virksomhedernes engagement i miljømæssige værdier. HAVIA kan hjælpe virksomheder på tværs af landegrænser i Danmark, Skandinavien og Nordeuropa generelt. De har et stort netværk, som gør det nemt at finde samarbejdspartnere, der kan hjælpe med at løse opgaver, skulle de ikke selv have muligheden. Derfor er HAVIA også en ”one-stop-shop” for grønne løsninger udenfor i hele Nordeuropa.

Referencer: Arkitektskolen i Aarhus

Projekter HAVIA har bidraget til er blandt andet Arkitektskolen i Aarhus, som blev kåret til ”Årets byggeri 2021”. Her stod de for anlæggelse af sedumtage, tagterrasser, plantning af træer og diverse biodiversitets løsninger. Derudover har HAVIA også landsdækkende aftaler med store danske virksomheder, hvor de står for vintertjenester, grøn drift og nye anlægsprojekter.